Ingen anholdte under fodboldbrag

Kampen onsdag aften mellem AaB og OB blev afviklet i fred og fordragelighed.

AaB tog onsdag aften imod OB i et vaskeægte topopgør. Kampen blev afviklet uden problemer. Hverken før, under eller efter kampen var der problemer med fansene, og ikke én blev anholdt. Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

Der har tidligere været problemer ved fodboldkampe i Aalborg. For et år siden, i marts 2012, herskede der i forbindelse med Superliga-kampen mellem AaB og FCK kaotiske tilstande. 22 AaB-fans blev anholdt, allerede inden kampen gik i gang, og kampen blev afbrudt af dommeren, da flere fans kastede kasteskyts efter spillerne på banen.

Men der var altså god ro og orden under kampen mod OB onsdag.


Seneste nyt

fra Nordjylland