Ingen job til ufaglærte

Jobbene hænger ikke på træerne, hvis man er ufaglært, og i Nordjylland ser det rigtig skidt ud, hvis man er uden arbejde. Reelt er der kun 20 job at søge på jobnet.dk til 1.000 ledige nordjyder, skriver Nyhedsbrevet 3F.

- I Aalborg-området er der 276 ledige job på jobnet.dk. 108 af
dem findes indenfor brancher der beskæftiger 3F-medlemmer. Men
når man sorterer deltidsjob fra, og job der kræver en faglært
uddannelse, er der kun cirka 20 job tilbage, siger a-kasseleder
i 3F Aalborg, Anders Rasmussen.

Inden for de næste to-tre uger skal 3F's a-kasse i Aalborg indkalde cirka 300 nyledige medlemmer til en CV-samtale, hvor a-kassen skal pålægge dem hver at søge to relevante job.

Men når der er 1.000 mennesker om 20 job, er chancen for, at
jobansøgningen giver pote mikroskopisk.

- Hvis de skal søge fire job om ugen, som
Beskæftigelsesministeren siger, giver det 4.000 jobansøgninger
bare på en uge. Eller 52.000 jobansøgninger på tre måneder. Til 20 job. Derfor har jeg skrevet til DA i Aalborg og foreslået, at
vi retter en fælles henvendelse til Beskæftigelsesministeren for
at få ændret reglerne, siger Anders Rasmussen.


Seneste nyt

fra Nordjylland