Ingen Reumert til Vendsyssel Teater
Reumert-prisen blev uddelt søndag aften, og Vendsyssel Teater var nomineret. Men det nordjyske teater måtte tage hjem uden den fornemme pris
Vendsyssel Teater fik ikke den eftertragtede teaterpris Reumert for sin forestilling Prinsesserne.
Reumert-prisen blev uddelt i går aftes - og Vendsyssel Teater var nomineret til en Reumert i kategorien "Årets store lille forestilling" for succesforestillingen "Prinsesserne". En forestilling, der bygger på Anne Marie Løns roman af samme navn, og som var instrueret af Peter Schrøder.
Den eftertragtede pris gik i stedet til forestillingen "August fra Teatret".