Ingen tekniske fejl på baneoverskæring

Banedanmark har netop afsluttet sin undersøgelse af baneanlægget ved Svenstrup efter togulykken i sidste uge, fortæller P4 Nordjyllands Radio.

Her blev en 66-årig mand i en elektrisk kørestol dræbt i en jernbaneoverskæring.
- I de tekniske undersøgelser er der intet, der tyder på fejl på anlægget i Svenstrup, siger Banedanmarks sektionschef for sikkerhed, Marianne Lanzky Otto.

Banedanmark vil ikke umiddelbart lave tekniske ændringer på baneanlægget ved Svenstrup, men venter på Havarikommissionens konklusion, før de tager stilling til, hvad der skal ske.


Seneste nyt

fra Nordjylland