International iskockey

AaB vært ved Continental Cup i Gigantium

AaB Ishockey er i denne weekend vært ved Continental Cup, hvor man møder tre europæiske modstandere i Gigantium Isarena.

Firkantsturneringen har således deltagelse af AaB, engelske Coventry Blaze, østrigske EC Red Bull Salzburg og slovenske HK Slavija, hvor vinderen fortsætter til tredje runde af Continental Cup.

Sportsdirektør Ole Nielsen glæder sig derfor meget til den kommende weekend:

- Det er selvfølgelig stort for både Aalborg by og for AaB, at vi er værtsby for Continental Cup, et valg der samtidig skal ses som et stort skulderklap til dansk ishockey og ikke mindst Aalborg Kommune, siger Ole Nielsen.

- De andre klubber glæder sig meget til at komme til Aalborg og såvel fra engelsk som østrigsk side forventer vi, at adskillige fans vil rejse med til kampene i Danmark, hvilket vil være med til at sætte ekstra kolorit på turneringen, både på og udenfor banen, siger Ole Nielsen.

- Der er ingen tvivl om at det bliver en hård pulje. Salzburg må vi betegne som favoritter, da de er en økonomisk stærk klub med et rigtig godt hold bestående af flere landsholdsspillere og udenlandske profiler, herunder tidligere NHL-spillere.


Seneste nyt

fra Nordjylland