Investorer vil købe forstærkninger til AaB

En række sponsorer vil forstærke AaB Ishockey. De samler i øjeblikket penge ind, som vil blive overrakt sportsdirektøren.  

Sportsdirektør i AaB Ishockey har netop sagt farvel til bl.a. Bo Nordby og Lou Dickenson.
Til gengæld har klubben skrevet kontrakt med Ivan Dornic og Jaroslav Kmit.
 
Og nu ser det ud som om, at Frederik Åkesson får råd til at købe flere spillere.

- Vi blander os ikke i det sportslige, men det er jo ingen hemmelighed, at AaB Ishockey godt kunne bruge en back og en målmand mere. Derfor går vi efter at samle 200.000-300.000 kroner ekstra ind, som Frederik Åkesson kan disponere over, fortæller Morten Fals ifølge nordjyske.dk.

Morten Fals deltog også sidste sæson med at samle penge ind til AaB ishockeyklub. Dengang samledes der kr. 200.000 kr. ind til spillerindkøb.


Seneste nyt

fra Nordjylland