Irriterende nederlag på White Hart Lane
Der herskede enorm skuffelse i AaB's omklædningsrum efter 3-2 nederlaget til Tottenham torsdag aften.
Svenske Andreas Johansson løb i store perioder rundt på White Hart Lane, som var det i hans egen baghave.
- Man kan sige, at det er en stor cadeau til vores hold, at vi sidder her og er dybt skuffede over at have tabt til Tottenham på udebane.
- På forhånd havde vi ventet en svær kamp, men resultatet føles irriterende efter vores fantastiske første halvleg, sagde Andreas Johansson.
- Det hurtige reduceringsmål sætter dem desværre i gang, og så kunne vi ikke modstå deres pres, evaluerede den svenske landsholdsspiller.
Thomas Enevoldsen scorede sin tredje AaB-træffer i karrieren.
- Jeg rammer den godt, og det var selvfølgelig dejligt at se bolden gå ind.
- Dog ville jeg hellere have byttet til tre point, men efter deres hurtige reducering, kan vi ikke være med i deres tempo, mente den unge AaB'er.
Ligesom sine holdkammerater var Kasper Risgård skuffet over udfaldet.
- Første halvleg er nok det allerbedste, jeg har været med til at spille for AaB, vurderede Kasper Risgård efter sin officielle optræden nummer 94.
- Faktisk kan vi godt føre 3-0 ved pausen, men med den hurtige reducering mister vi grebet, konstaterede Kasper Risgård.
Flere reaktioner på AaB's hjemmeside.