IT-problemer udfordrer DSB

DSB har onsdag store udfordringer med det digitale billetsalg - henviser til billetautomater på stationerne.

DSB kæmper onsdag morgen og formiddag med teknikken. Kunderne kan således ikke købe billetter på dsb.dk eller i DSB's app. Det er heller ikke muligt at købe pladsbilletter i billetautomaterne på stationerne eller ved det betjente billetsalg.

Passagerer med pendlerkort og rejsekort kan stadig rejse uden problemer og passagerer, der ikke lykkes med at købe en billet inden de stiger omborg på toget, kan henvende sig til personalet og købe billet.

DSB opdaterer løbende deres hjemmeside med seneste nyt om de tekniske problemer. Du kan følge med HER.


Seneste nyt

fra Nordjylland