Ja til Tican som aktieselskab

Slagteriet Tican er et skridt tættere på at blive et aktieselskab.

Det skriver landbrugsavisen.dk

Slagteriet Tican har fået andelshavernes opbakning i at blive et aktieselskab. Firmaet er dermed meget tæt på at blive omdannet til et aktieselskab, og indenfor få uger bliver alle driftsaktiviteter placeret i et aktieselskab.

Planerne om aktieselskabsmodellen har været diskuteret på to møder med andelshaverne. Nu skal bestyrelsen tage den endelige beslutning på et møde den 21. september.

- Jeg forventer, at der er en positiv stemning på bestyrelsesmødet, og så kan vi sigte efter, at omdannelsen er fra det nye slagteri-år, siger Ticans bestyrelsesformand Jens Jørgen Henriksen til landbrugsavisen.dk

Efter planerne skal selskabet forblive hundrede procent ejet af andelshaverne.

Tican ejes af cirka 350 svineproducenter og omsætter for fire milliarder kroner om året.


Seneste nyt

fra Nordjylland