Jan Ø. Jørgensen i kvartfinale

Den nordjyske badmintonspiller Jan Ø. Jørgensen sled kun i otte minutter, før han var kvartfinaleklar i All England. Modstander trak sig.

På papiret lignede det en ordentlig mundfuld for Jan Ø. Jørgensen, da han torsdag gik på banen i anden runde i All England, men Danmarks bedste badmintonspiller i herresingle fik en noget nemmere dag i Birmingham, end han og alle andre havde regnet med.

Efter blot otte minutter trak turneringens fjerdeseedede indoneser Sony Dwi Kuncoro sig fra opgøret med danskeren, angiveligt på grund af en skade.

Jan Ø. Jørgensen førte på det tidspunkt 11-7 i første sæt.

Dermed er Jørgensen - på en lidt billig og ærgerlig baggrund - klar til kvartfinalen som den første danske spiller.

Jan Ø. Jørgensen møder i fredagens kvartfinale kinesiske Chen Jin.


Seneste nyt

fra Nordjylland