Johansson klar til UEFA cup kampen mod Anderlecht

Midtbanespilleren var med ved dagens træning helt uden problemer.

Andreas Johansson er plaget af en dårlig tå, og det har været meget tvivlsomt, om han kunne spille med, når AaBs UEFA cup eventyr starter mod Anderlecht på torsdag. Johansson var dog med ved dagens træning, og tåen har det tilsyneladen fint.

- Johansson, er han med på torsdag?
- Jeg tror det. I dag var meget positiv, så hvis han ikke får problemer i morgen, så spiller han sikkert på torsdag, siger cheftræner Erik Hamrén.

Stemningen i AaB fejler ingenting op mod den store kamp, og troen på sejr ligger helt fast.

- Jeg tror altid, at vi vinder. Sådan sker det ikke altid i virkeligheden, men i mit hoved har jeg spillet kampen mange gange, og vi har vundet alle gange, fortæller Hamrén til TV2/NORD.


Seneste nyt

fra Nordjylland