Julemanden er ankommet

Lørdag formiddag ankom julemanden til Aalborg

Masser af begejstrede børn og voksne var lørdag formiddag mødt op på Honnørkajen i Aalborg for at tage imod Julemanden. Traditionen tro ankom han med båd - til tonerne af julemusik.

Det var lidt den omvendte verden ved velkomsten, for mange af de fremmødte havde gaver med til Julemanden.

Efter Aalborgs borgmester Henning G. Jensen officielt havde taget imod Julemanden, gik turen i hestevogn gennem Aalborgs gader.

Turen sluttede ved Julemandens hus på julemarkedet på Gammeltorv.


Seneste nyt

fra Nordjylland