Jutlander Bank præsenterer flot årsrapport

Mandag kunne Jutlander Bank, i sin første årsrapport, løfte sløret for et overskud på 72 millioner kroner.

Fusionsbanken har haft et godt år, hvor den primære indtjening har overgået forventningerne i bankens første leveår. Årsresultatet sagde 76 millioner før skat og 72 millioner efter skat.

- Det viser, at vores maskinrum fungerer rigtigt.

- Vi har været igennem et år, hvor fusionen har fyldt meget. Vi har brugt både mange penge og store menneskelige ressourcer på at bygge vores nye bank. Alligevel har vores primære forretning overgået de forventninger, vi mente var realistiske for et år siden. Det er et sundhedstegn, siger ordførende direktør i Jutlander Bank, Per Sønderup

Bundlinjen kunne have set endnu bedre ud for banken, men høje nedskrivninger har skæmmet resultatet. I 2014 har Jutalnder Bank nedskrevet for intet mindre end 261 millioner kroner. Her var det specielt bankens landbrugskunder, der var med til at gøre nedskrivningerne store.

Med baggrund i dagens årsrapport, så foreslår bankens bestyrelse, at der udbetales et udbytte på 2,5 kroner pr. aktie til aktionærerne.


Seneste nyt

fra Nordjylland