Kæmpe svinefarm kan få konsekvenser

Hjørring Kommune afviser at ændre ved planerne om opførelsen af en kæmpe svinefarm - selv om farmen ligger særdeles tæt på nærmeste nabo og kan få turisterne til at flygte fra området

Der er så yndigt på landet - men her på Skagensvej ved Tversted - kun 100 meter fra naboen - kommer der til at ligge en svinefarm

- Det ser ikke ud til, i den sagsfremstilling jeg har set, at der er noget, hvor der overhovedet er nogen ting, man skal være særligt opmærksomme på. Den overholder alle de regler, der var til stede, siger Per Harfeld, formand i Plan- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune

Den gamle Hirtshals Kommune og det daværende amt godkendte planerne om svinefarmen og undlod at lave en såkaldt VVM-redegørelse. Dermed er det ikke alle miljøforhold, der er blevet undersøgt tilbundsgående.

Lørdag sagde Bjarne Laustsen her på TV2/NORD at der kan være begået en fejl og han vil ha miljøministeren til at gennemgå sagen

- Turisme prioriteres højt i Hjørring Kommune - alligevel skal der også være plads til svinefarme med lugtgener

Svinefarm eller turisme? Vi kan ikke vælge. Vi er et stort landburgsområde, hvor vi må sørge for at landbrugsområdet får det rum at agere i, som det skal have, siger Per Harfeld til TV2/NORD


Seneste nyt

fra Nordjylland