Kamp om S-toppost i Rebild

Der er kamp op pladsen som spidskandidat hos Socialdemokratiet i Rebild.

Intet er afgjort endnu. Derfor skal Socialdemokraterne i Rebild Kommune stemme for at finde partiets spidskandidat til næste kommunalvalg, oplyser P4 Nordjylland.

På repræsentantskabsmødet i Terndrup-hallen i aftes stillede byrådsmedlemmerne Morten Lem og Thøger Elmelund Kristensen op som kandidater.

Der er ikke sat dato på ur-afstemningen endnu. Afstemningen skal dog helst være overstået inden sommerferien, siger formanden for socialdemokraternes fællesledelse i Rebild, André Ellergaard Jensen.

Til gengæld var der ingen tvivl på gårsdagens generalforsamling i Brønderslev. Her blev Borgmester Lene Hansen enstemmigt valgt som partiets borgmesterkandidat oplyser formand Steen Christensen.


Seneste nyt

fra Nordjylland