LIGE NU:

Kampklar borgmester forsøger at ændre museumslov

Brønderslev tog Kulturministeren med på landet

Museumsloven står til at koste Brønderslev Kommune et tocifret millionbeløb til arkæologiske udgravninger. Byens borgmester Michael Klitgaard gjorde i dag et sidste forsøg på, at få kulturministeren til at ændre loven. Han inviterede hende hjem til kaffe i håb om at en ny stor udstykning af byggegrunde ikke bliver bremset.

- Det er jo svært, at udvikle kommunen, når regler spænder ben for udstykning af grunde. Helt konkret betyder den nye museumslov, at hver enkelt grund kommer til at koste 200.000 kroner ekstra, siger Mikael Klitgaard (Venstre), borgmester i Brønderslev Kommune.

Kulturminister Marianne Jelved har imidlertid ikke tænkt sig, at ændre museumsloven, men lover, at se nærmere på hvorfor det skal koste 24 millioner kroner, at foretage arkæologiske udgravninger af bevaringsværdige fund.