LIGE NU:

Karim Zaza tvivlsom før lørdagens SAS-Liga kamp

AaB's målmand fik et jag i ryggen under træningen i tirsdags.

Sad over træning
Karim Zaza fik under en opvarmning i tirsdags et jag i ryggen, da en holdkammerat sprang op på ryggen af AaB-keeperen.

Jaget har stadig ikke fortaget sig. Karim Zaza sad derfor over under træningen torsdag. AaB spiller på lørdag imod FC Nordsjælland.

- Det er svært at sætte procenter på, men jeg tror på så megen fremgang, at jeg kan spille lørdag, siger Karim Zaza til Nordjyske Stiftstidende.

Det skriver avisen i dag.