Den 1. januar steg priserne for flere fjernvarmekunder. Nu er opgørelsen over priserne offentliggjort, og Vrå og Taars er med på top ti over den procentvise største stigning.
Grundtilskuddet til kraftvarmeværker blev udfaset den 1. januar 2019, og det betyder, at prisen er steget for flere fjernvarmekunder. Det kan især mærkes i Vrå og Taars, som indtager henholdsvis en 4. og en 9. plads på top ti over kraftværker med størst prisstigning.
Her stiger priserne mest i Nordjylland:
- Taars Varmeværk: 20.643 kroner - en stigning på 8003 kroner.
- Vrå Varmeværk: 16.089 kroner - en stigning på 7127 kroner.
- Dronninglund Fjernvarme: 16.408 kroner - en stigning på 5021 kroner.
- Løgstør Fjernvarmeværk: 16.166 kroner - en stigning på 4019 kroner.
Tallene viser den årlige pris for et gennemsnitligt parcelhus på 130 kvadratmeter. Prisstigningen er opgjort fra december 2017 til 1. januar 2019.
I Vrå betyder det, at prisen per MWh stiger fra 350 kroner til 515 kroner. En prisstigning på 79,5 procent. Forklaringen er simpel, fortæller formanden for bestyrelsen i Vrå Varmeværk:
- Før grundtilskuddet forsvandt, var vi et af de ti billigste kraftvarmeværker i Danmark, så derfor blev stigningen særligt stor hos os, da tilskuddet forsvandt, siger formanden, Ivan Larsen.
Prisen for at opvarme et parcelhus på 130 kvadratmeter ligger nu på 16.089 kroner i Vrå. Gennemsnitsprisen på de danske varmeværker er cirka 13.000 kroner.
Reaktioner fra kunder
Vrå Varmeværk har indtil i år modtaget et tilskud på 4,5 millioner kroner om året, som er gået til at nedsætte prisen for kunderne.
Varmeværkets bestyrelse har nævnt, at tilskuddet ville forsvinde igen på de seneste tre generalforsamlinger. Alligevel kom det som en overraskelse for nogen:
- Der er en to-tre stykker, der har reageret, og som synes, vi er uduelige som bestyrelse. Men de fleste har taget det pænt, for det har jo ikke været en overraskelse for dem, der har deltaget i generalforsamlingerne, siger Ivan Larsen.
Vrå Varmeværk har i de seneste år investeret i et solcelleanlæg. Derudover får de også varme fra biogasanlægget Grøngas, og det har været med til at holde priserne nede for forbrugerne. Tilskudsordningen blev indført for godt 200 fjernvarmeværker i 2004, og meldingen var allerede dengang, at det skulle udfases i 2018.
FAKTA:
Grundbeløbet er et tilskud til decentrale kraftvarmeværker, der blev indført i 2004 ifm. liberaliseringen af elmarkedet. Det blev indført for at sikre, at værkerne kunne være til rådighed for at holde hånden under Danmarks elforsyning - også i perioder med lave elpriser.
Grundbeløbet hænger sammen med markedsprisen for el, og når elprisen falder, stiger tilskuddet. Det var forventningen, at elpriserne efter liberaliseringen af elmarkedet ville stabilisere sig på et højere niveau inden 2019, så værkerne ved udløbet af tilskudsordningen ikke ville behøve den længere.
Sådan er det imidlertid ikke gået, og derfor står mange kraftvarmeværker med et økonomisk underskud, når de skal undvære grundbeløbet fra 1. januar 2019. (Kilde: Holte Fjernvarme)
Nye initiativer
- Det er da træls, men vi har jo vidst det, siden det blev indført. Det, der har været irriterende er, at vi ikke har fået noget at vide om, hvad vi kan gøre ved det, så vi har været bundet på hænder og fødder, siger Ivan Larsen.
Bestyrelsen er nu ved at undersøge, om der er økonomi til en varmepumpe. En stor investering, som formentlig kan gøre prisen billigere for kunderne. Muligheden er indtil videre kun ved at blive undersøgt, så der vil gå noget tid, før der skal træffes en beslutning på området.
Den gennemsnitlige årlige varmeregning for et standardhus på 130 kvadratmeter er steget med 3,6 procent. Opgørelsen dækker indtil videre kun over 98 fjernvarmeværker ud af 173. De resterende 75 fjernvarmeværker offentliggør først deres tal til sommer.
Se kortet: Disse varmeværker mister tilskuddet: