Kenneth Danielsen blev 6'er
Foto: Daniel Mikkelsen
På hjemmebanen i Klitmøller leverede Danmarks bedste bølgesurfer, Kenneth Danielsen, det næstbedste resultat i karrieren, da han blev nummer seks i World Cup'en.
Det er det bedste resultat siden femtepladsen i Klitmøller i 2011, og Kenneth Danielsen var da også godt tilfreds, da han efter en lang dag på vandet parkerede bræt og sejl på stranden
- Jeg er super tilfreds og stolt over at blive nummer seks. Det har været rigtig fedt i dag. Men jeg kan godt mærke, at jeg har sejlet syv heat i dag. Min krop er slidt og mine hænderne er flået op, siger Kenneth Danielsen.
Det flotte resultat giver så mange point til verdensranglisten, at Kenneth Danielsen formentlig kommer i top 20.
Arrangørerne har været plaget af for små bølger og for lidt vind fra en forkert retning. Man kom lidt i gang torsdag - men måtte afbryde sejladsen.
Alt tyder på, at World Cup'en i Klitmøller finder sin vinder fredag aften omkring klokken 19. Klaas Voget, Jeager Stone, Fernandez Lopez, Marcilio Browne og Philip Köster er tilbage. Philip Köster vandt 1. runde.