Kjeldsen i ny superrunde

Aalborgenseren Søren Kjeldsen fortsætter de gode takter fra sidste uges turnering. Torsdag gik han første runde i Volvo Masters i seks slag under par.

Da Søren Kjeldsen torsdag nåede klubhuset efter første runde i Volvo Masters, lå den danske golfspiller på en foreløbig førsteplads, efter at den 33-årige aalborgenser havde gået Valderrama-banen i opsigtstvækkende seks slag under par.

- Jeg spiller godt, men jeg havde ikke forudset, at dette ville komme, sagde Kjeldsen efterfølgende.

I sidste uge blev Kjeldsen nummer fire i Castelló Masters.

Endnu mangler enkelte spillere at gøre banen færdig, men intet tyder på, at Kjeldsens førsteplads kommer i fare. Spanske Sergio Garcia havde efter 16 huller som næstbedste spiller gået tre under banens par.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland