Klædt på til løsrivelse: T-shirts sat til salg

Club Nord har lanceret en ’Frit Vendsyssel’-t-shirt, der kan bestilles fra i dag.

Ikke bare et, men tre Vendelbrog-flag pryder designet på den t-shirt, der netop er sat til salg på Club Nords hjemmeside.

T-shirten er produceret i forbindelse med TV2 Nords aktuelle serie ’Frit Vendsyssel’.

Vendelboerne har truet med det mange gange, og nu undersøger Rikke, Michael og Ivan, om det reelt set kan lade sig gøre. Nemlig at løsrive Vendsyssel.

I serien ’Frit Vendsyssel’ undersøger den vendsysselske trio alt fra ægte, vendsysselsk kultur til de økonomiske aspekter og udfordringer i forbindelse med en kommende løsrivelse.

Med moms - lidt endnu

For 199 danske kroner inklusive porto kan t-shirten bestilles. Af skattemæssige hensyn, og fordi Vendsyssel endnu ikke er løsrevet, er der medregnet moms.

Skulle du befinde dig syd for fjorden kan du være ganske rolig: Club Nord sender også pakker sydpå. 

Afsnit 1, 2 og 3 kan streames på tv2nord.dk eller på TV 2 Play lige nu.

Programmet sendes søndage klokken 19.50 på TV2 Nord Salto.

Der er fem afsnit i alt. 

Første afsnit kan ses her:


Seneste nyt

fra Nordjylland