Klarup og Vestbjerg tiltrækker nye indbyggere

Flere mindre nordjyske byer som Klarup og Vestbjerg har de sidste ti år oplevet en stor stigning af indbyggere, og de afliver dermed påstanden om, at det kun er de store byer, som får flere indbyggere.

Det er ikke kun de store byer, der får flere indbygger. En ny analyse fra Momentum viser, at byer med 2000-4999 indbyggere har haft en befolkningsudvikling på 6,6 procent de sidste ti år. Det er højere end landsgennemsnittet, som lå på 5,2 procent i samme periode.

I Nordjylland skiller især Klarup og Vestbjerg sig ud blandt byerne med 2000-4999 indbyggere. Klarup topper listen med en befolkningsudvikling på hele 26 procent, og Vestbjerg ligger på 22 procent. I alt ligger 13 nordjyske byer med 2000-4999 indbyggere over landsgennemsnittet.

Tal fra hele landet viser, at byer med under 2000 borgere har oplevet en lavere befolkningsudvikling end landsgennemsnittet i perioden fra 2006-2016.


Seneste nyt

fra Nordjylland