Foto: Charles Platiau / Reuters / Ritzau Scanpix

Klokken 2 i nat bliver klokken 3: Ved du hvorfor vi skifter

Sommertiden har været en fast del af danskernes liv siden 1980, men begrebet rækker faktisk mere end 100 år tilbage - og har med energiforbrug at gøre

Er du en af de få, der bare ikke kan vente til weekenden er overstået og det igen er mandag? Så er her en god nyhed til dig. Denne weekend er en hel time kortere end normalt.

Natten mellem lørdag og søndag skifter vi nemlig fra normaltid – også kaldet vintertid – til sommertid. Det betyder, at dit ur på telefonen, på computeren, på TV’et og så videre vil skifte fra 01.59 og direkte til 03.00.

Skiftet til sommertid betyder at solen står en time senere op – i hvert fald hvis man kigger på klokken. Og dermed går den helt automatisk også en time senere ned. Det betyder at solnedgangen med et bliver skubbet fra 18.56 til 19.56. Og så kan man jo allerede skimte de lange sommeraftener med god grillmad og kølig rosé i horisonten.

Derfor skifter vi til sommertid

Skiftet mellem normal- og sommertid og tilbage igen er dog snart ikke andet end et fortidsminde. Tidligere på ugen blev det i EU-regi besluttet afskaffe skiftet fra 2021. Tilbage står dog spørgsmålet om vi til den tid skal køre efter permanent normaltid eller permanent sommertid. Det bliver nemlig op til det enkelte EU-land at lægge sig fast på det ene eller andet.

Men ved du egentlig hvorfor vi i Danmark overhovedet har haft skiftet mellem normal- og sommertid?

Skiftet mellem normal- og sommertid har været en fast del af året i Danmark siden 1980, men første gang vi stillede urene frem – og siden tilbage – var faktisk i 1916, midt under 1. verdenskrig.

Dengang var det Tyskland, der som de første vedtog at indføre sommertid. På grund af de enorme ressourcer det kostede at føre krig, indførte man tidsskiftet. Man mente, det ville spare 200 millioner mark. Samtidig opfordrede man sine allierede samt de neutrale lande – med Danmark som et af sidstnævnte – til at følge trop. Det fortæller DR, som i 2016 skrev en længere artikel om sommertid i anledningen af fænomenets 100 års dag.

Fjernet efter et år

Danmark besluttede den 12. maj 1916 at indføre skiftet til sommertid med virkning fra den 15. maj – en mandag. Allerede året efter enedes de nordiske lande om ikke at gentage skiftet mellem sommer- og normaltid.

Begrebet sommertid kom tilbage til Danmark da Tyskland i 1940 besatte landet. I 1949 var vi igen tilbage til normale tilstande. Og så skal vi altså helt frem til 1980 før sommertiden igen vinder indpas i Danmark – og den har altså været her siden.

Argumenterne for at skifte til sommertid er blandt andet at det giver en – specielt i Sydeuropa – energibesparelse. Derudover er der de lyse sommeraftener at se frem til, og så kan sommertid modvirke vinterdepression.

Argumenterne mod sommertid er ligeså mange og den energibesparelse der altid – lige siden 1916 – har været et arguement for sommertid, holder formentlig ikke i retten. En eventuel besparelse bliver i hvert fald nemt ædt op af skiftet tilbage til normaltid.