’Arbeit macht Frei’. Vi blev nu ikke særligt ’frei’ af det.

- Knud Christensen, 94 år. 

Da Knud Christensen var kun 17 år gammel startede hans modstandskamp. I dag er han en af de sidste frihedskæmpere, der er tilbage.

Det her er hans historie. 

Om denne fortælling

Denne artikel er skrevet ud fra programserien 'En Sidste Frihedskæmper', der kan streames i to afsnit på tv2nord.dk/75 eller nederst på denne side.

 

Programserien er produceret af Cando Film

 

I de sidste år af tyskernes besættelse af Danmark steg befolkningens modstand kraftigt og flere især unge gik ind i modstandsbevægelsen for at tage kampen op mod nazismen. Knud Christensen fra Hirtshals var en af dem. 

 

Knud startede på handelsgymnasiet i Aalborg i 1942, hvor han mødte læreren Arne Nielsen.

- Vi havde samme ideer om tyskerne og besættelsen. Jeg blev indrulleret i modstandsbevægelsen dels gennem Arne, dels gennem foreningen Dansk Samling.

00:20 Luk video

Arne Nielsen var regionsleder for modstandskampen i Nordjylland. Derudover fungerede han som redaktør for den nordjyske afdeling af det illegale blad ’Frit Danmark’.

- På et tidspunkt var jeg temmelig uenig med de kommunistiske blade heroppe, så jeg besluttede at oprette et andet blad, der kom til at hedde ’Budstikken’. 

 

Undertitlen på Knuds nye blad var ’Frie jysk Tidende’, og det blev hurtigt et af de største blade redigeret udenfor København.

- Men det var begyndelsen. Senere udviklede det sig.

Knud modtog instruktion i at samle våben og få størst mulig sprængningskraft ud af en rulle PE2 plastisk sprængstof.

- Våbnene kom jo fra England. Men i ret små mængder i starten. 

 

Våbene blev hemmeligt nedkastet med faldskærme. Oftest om natten. Forud for nedkastningerne var der blevet sendt hemmelige koder via en daglig radioudsendelse, så modstandsfolkene vidste, hvilke fraktioner af bevægelsen, der ville modtage forsyninger.

Modtagelsen af nedkastningerne var med livet som indsats.

- Mest kendt er nok gruppen fra Hvidsten. Jeg kendte den ene af sønnerne, Niels Fiil, og vi kender jo alle historien om, hvordan hele familien blev henrettet af Gestapo.

 

Hvidstengruppen

Hvidstengruppen var en dansk modstandsgruppe, som var aktiv under Danmarks besættelse fra marts 1943 til marts 1944. Gruppens arbejde og relationer var centreret omkring Hvidsten Kro mellem Mariager og Randers, og den modtog britiske våben og danske agenter i britisk tjeneste nedkastet med faldskærm. Gruppens aktiviteter i april og maj 1943 bidrog væsentligt til den skærpelse af den danske modstandskamp, der fandt sted hen over sommeren 1943.

 

Kilde: Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet.

 

 

Aalborg var hovedkvarteret for modstandskampen i Nordjylland, men der var mange lokale afdelinger.

- Jeg blev sendt til Hjørring for at instruere de første folk deroppe. Det var en gruppe af folk, der havde tilknytning til spejderbevægelsen i Hjørring. De anmodede om, at jeg kom til et instruktionsmøde.

00:29 Luk video

I en bagbygning til KFUM i Østergade ankom Knud med sprængstof, pistoler og en Stengun i en violinkasse.

- En stengun er sådan noget skrammel, der skal sættes sammen, og en violinkasse ser så dejlig neutral ud. Den brugte jeg meget.

Knud trænede folkene i Hjørring i at samle en stengun og affyre både byger af skud og enkeltskud.

Østergade i Hjørring

- Og hvordan man får den mest effektive spænding med PE2 ved at forme stoffet med en hul hånd, så sprængningen får indad. Og slår en togskinne over som ingenting.

00:38 Luk video

Knud var selv blevet trænet af en af de første faldskærmsmænd fra England med dæknavnet ”Svend”.

- Han havde lært mig alle de der små ’tricks of the trade’.

Med tiden måtte Knud ikke længere deltage i sabotager, direkte salg eller våbennedkastninger.

- Det var for farligt. Jeg vidste for meget og kendte for mange navne.

En dag i oktober 1944 troppede Gestapo op på Knud Christesens arbejdsplads. De spurgte efter ’Jørgen Knudsen’.

- Det var mit dæknavn, og det navn jeg var blevet ansat under.

 

Gestapo havde taget en illegal bladomdeler, der kendte Knuds arbejdsplads. Det havde han under afhøringen oplyst Gestapo.

Udenfor Knuds arbejdsplads holdt en af de store arrestvogne, der kunne rumme op til femten mand.

 - Jeg måtte jo fortælle dem, at Jørgen Knudsen var på havnen for at arbejde dernede.

01:09 Luk video

Gestapo trak Knud med ind på kontoret, hvor frøken Christiansen sad.

- Ved De, hvornår Jørgen Knudsen kommer hjem?, spurgte Gestapo frøken Christiansen.

Knud sendte blikke og grimasser til frøkenen, som ikke opfattede hensigten.

- Jamen, det er jo Dem, svarede frøkenen.

Knud blev straks ført ud i arrestvognen og kørt til Boulevarden i Aalborg, hvor Gestapo havde deres hovedkvarter.

 

Knud Christensen blev hentet op fra den lille celle i kælderen. Han skulle afhøres.

- Jeg fortalte, at jeg havde haft med bladomdeling at gøre. Og at det var en kammerat, der var med. Og så fik jeg de tæsk, der skulle til, indtil jeg afslørede navnet.

 

Knud afslørede navnet velvidende, at vedkommende samme uge var kommet til Sverige. Gestapo tog Knud med hjem til hans kammerat for at anholde ham. Kammeratens forældre fortalte, at sønnen ikke var der.

- Derved var min troværdighed steget en lille smule i Gestapos øjne.

Knud blev indsat i arresthuset på Kong Hans Gades i Aalborg, hvor han blev gjort til kalfaktor, fordi hans tyskkundskaber var gode.

 

Kalfaktor

Ældre betegnelse for fange, der går fængselsbetjentene til hånde ved forskellige hverv.

 

Kilde: denstoredanske.dk, Gyldendal.

 

En tidlig morgen blev Knud og cirka femten til tyve andre indsatte i arresthuset samlet i kælderen, hvor de fik besked på, at de skulle sendes til frøslevlejren.

 

Knud Christensen er i dag 94 år.

De indsatte blev afhørt igen.

- Der blev hentet en eller to op til fornyet forhør. De kom tilbage og så noget medtagne ud.

Næste morgen gik turen med tog til Frøslevlejren.

Knud blev anbragt i en barak med et par gode kammerater i Frøslevlejren.

Frøslevlejren

Frøslevlejren blev bygget som tysk interneringslejr i 1944 under besættelsen af Danmark. Her sad flere tusinde danskere indespærret hos det tyske sikkerhedspoliti.

 

På trods af, at Frøslevlejren oprindeligt blev bygget for at undgå deportationer til kz-lejre i Tyskland, blev ca. 1.600 Frøslevfanger, stik imod alle aftaler, alligevel sendt videre til kz-lejrenes rædsler. Andre forblev fanger i lejren i Danmark.

 

Kilde: Nationalmuseet, natmus.dk

- Jeg arbejdede med at grave jord op i tipvogne i den ene ende af lejren, og så køre det op og læsse det af i den anden ende af lejren. Næste morgen fyldte vi så tipvognene igen for at køre jordet tilbage og fylde det i hullet igen.

- ’Arbeit macht Frei’. Vi blev nu ikke særligt ’frei’ af det.

00:15 Luk video

Tyskerne havde stikkere i Frøslevlejren, og man kunne ikke se, om fangerne var stikkere eller modstandsfolk.

- Så vi snakkede aldrig om, hvad vi havde lavet.

 

Knud blev på et tidspunkt transporteret tilbage til arresthuset i Aalborg, hvor han mødte et par af Gestapos værste ’gorillaer’.

- Det var dem, der var uddannet til at tæve andre.

’Arbeit macht Frei’. Vi blev nu ikke særligt ’frei’ af det.

- Knud Christensen, 94 år. 

Knuds højre hånd, Christian Svendsen, var også blevet taget af Gestapo, og han sad i arresthuset i Aalborg. Gestapo-folkene tævede igen Knud. De havde fundet ud af, at han havde lavet andet og mere kriminelt end at uddele illegale blade.

- Og så kom forhørene. De var af en hel anden type end de første.

Knud og Christian blev sendt tilbage til Frøslevlejren i en kort periode.

En tidlig vintermorgen blev fangerne i Frøslev-lejren kaldt ud på gangene i barakkerne.

- Vi vidste alle, hvad der skete. Det var sket før. Deportation.

Tyskerne læste navnene op på de fanger, der skulle deporteres.

”Andersen, Peter. Bertelsen, Paul. Christensen, Knud…”

I alt 250 fanger blev sendt sydpå. Knud og de andre fanger blev kørt over grænsen, hvor de blev proppet i kreaturvogne, der transporterede dem i syv døgn på kryds og tværs ned igennem Tyskland.

- Indtil vi en dag stoppede og holdt foran hovedporten med skriften ’Arbeit macht frei”.

Knud var ankommet til en af de mest berygtede KZ-lejre. Koncentrationslejren Dachau.

KZ-lejren Dachau

Oprettet i marts 1933 i den østlige udkant af byen. Lejrens første kommandant, Theodor Eicke, udviklede et ubeskrivelig brutalt lejr- og strafreglement, som blev norm for alle lejre, da han i 1934 blev inspektør for hele kz-systemet.

 

Af de mindst 206.000 fanger, som registreredes i Dachau, optalte lejrens egen administration ca. 32.000 dødsfald; det reelle antal, som blev dræbt eller døde af sult og sygdomme, er dog med sikkerhed væsentligt større.

 

De første fanger var regimets politiske modstandere, men snart blev også jøder, sigøjnere, homoseksuelle samt modstandsfolk fra mange lande, også Danmark, anbragt i lejren.

 

Kilde: denstoredanske.dk, Gyldendal.

 

De nyligt ankomne skulle først afluses med koldt vand, hvorefter de blev klippet og raget fri for hår overalt på kroppen. Knud fik en ungarsk officersjakke og et par alt for store bukser.

00:31 Luk video

- Det var jo efterladt tøj fra folk, der var døde for længst.

Mens Knud var fange i lejren, oplevede han både død, sygdom. sult og brutalitet.

- Suppen var lavet på rådne roer. Folk tabte sig jo og var syge,

I marts og april 1945 blev de skandinaviske fanger samlet i den tyske koncentrationslejr Neuengamme lidt udenfor Hamborg.

- Vi fik udleveret trøjer og bukser fra den danske marine og blev så dirigeret ud i de hvide busser, der kørte os til Neuengamme.

 

Knud oplevede bedre forhold i Neuengamme end i Dachau. Han var blandt andre skandinavere og tættere på Danmark.

 

De hvide busser

De Hvide Busser var hvidmalede rutebiler, busser m.m., som hentede danske og norske fanger hjem fra tyske kz-lejre. Det var flere tusinde fanger, der blev evakueret fra lejrene i de sidste måneder af 2. verdenskrig.

 

Den storstilede operation er også kendt som ”Bernadotte-aktionen”, fordi Grev Folke Bernadotte, som var vicepræsident i Svensk Røde Kors, spillede en afgørende rolle. Danske Hvide Busser og danske myndigheder deltog også i evakueringen. Det lyder umiddelbart mærkeligt, fordi Sverige var et neutralt land, og Danmark var besat af Tyskland. Men Danmark havde helt specielle forhold i det tysk-besatte Europa.

 

Kilde: natmus.dk, Nationalmuseet.

 

- Så begyndte transporten af danske og svenske fanger hjem til Danmark.

Knuds gode venner var syge og blev transporteret som nogle af de første hjem til Danmark. Knud kom selv med en dansk bus d. 20. april 1945.

- Det var jo rutebiler fra alle steder i Danmark, der var samlet sammen og malet hvide med et rødt kors på toppen.

 

Knud blev transporteret til Helsingborg, hvor han opholdt sig indtil d. 4. maj om aftenen.

- Så kom meldingen ovre fra BBC

00:27 Luk video

 En af Knuds venner havde fået kontakt til en svensk fisker, der sejlede dem til København, hvor gaderne var fulde af mennesker og jubel.

- Vi var i København et par dage, mens det brændte på derinde, hvorefter jeg tog tilbage til Hirtshals.

00:28 Luk video

Etter sin hjemkomst fortsatte Knud Christensen sit arbejde for Danmark som kontrollant for landminerydningen i Hirtshals.

I årene 1946-1949 uddannede han sig til officer i England. Da han kom hjem fra England, startede han sin egen virksomhed som kutterredder i Hirtshals.

I 1955 giftede Knud sig med Karen Thomsen og sammen gik de to børn.

Knud bor stadig i Hirtshals.

 

Kreditering:

Instruktør: Michael Schmidt-Olsen, Cando Film

 

Fotograf: Daniel Schultz Madsen, Cando Film

 

Tekst og opsætning: Michael Guldbrandt, TV2 Nord

 

Redaktør: Ingrid Buch, TV2 Nord

 

Arkiv: Nationalmuseets samlinger, Historisk Arkiv Hjørring, Frihedsmuseet, Archive.org, Jess Jessen, Ejnar Nørkjær.