Kogepåbud i Øster Hurup ophævet
Vandet kan igen drikkes i Øster Hurup.
Det er igen sikkert at drikke vand fra hanen i Øster Hurup.
I fredags udsendte Øster Hurup Vandværk et påbud om at koge vand fra hanen, inden man brugte det til drikkelse eller madlavning.
Der var fundet coliforme bakterier i vandet. Forureningskilden blev hurtigt lokaliseret og vandfolkene har brugt weekenden på at gennemskylle vandtanke og vandledninger.
- Vandprøver blev taget både lørdag og søndag har været analyseret og er fri for bakterier. Vandværket beklager ulejligheden, skriver Jan Hansen fra Øster Hurup Vandværk.