Koldt og blæsende: Sådan bliver vejret i det nye år

Dårligt raketvejr og en kold og blæsende start på 2017. TV 2's meteorologer har dårligt nyt til nordjyderne.

Det er ikke ligefrem raketvejr, der er lagt op til denne nytårsaften i Nordjylland, for en koldfront trænger sig på, og når 2016 bliver til 2017 vil det formentlig regne mange steder i landsdelen.

Regnvejrets timing har indtil nu været usikker, men de seneste prognoser viser at både Thy, Vendsyssel, Han Herred og dele af Himmerland vil blive ramt af det våde vejr ved midnatstid.

Hvis man fejrer det nye års komme udenfor Nordjylland er der, trods skyer dis og lidt lokal tåge dog gode chancer for at 2016 takker af i tørvejr.

1. januar tegner dog til, ud på dagen, at blive en tør begyndelse på 2017, så hvis hovedet har behov for frisk luft, bliver der mulighed for det. 2. januar - for mange årets første arbejdsdag - tegner til at blive en tør, men ret kold dag, og så bliver både tirsdag og onsdag meget blæsende inden torsdag byder på vinterlige temperaturer både om dagen og om natten.


Seneste nyt

fra Nordjylland