Kommune undersøger opholdssted
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Hjørring Kommune vil nu se opholdsstedet Skovhuset efter i sømmene. Det sker efter et kritisk indslag i DR-programmet 21 Søndag.
Programmet 21 Søndag dokumenterede søndag aften et sprogbrug i en pædagogisk kontekst, som for Hjørring Kommune er fuldstændig uacceptabel, lyder det i en pressemeddelse fra kommunen, som finder tonen uacceptabel, når der er tale om en institution, der rummer sårbare børn.
Hjørring Kommune går nu med stor alvor dybere ind i sagen. Hjørring Kommune har taget kontakt til Rebild Kommune, der har godkendt opholdsstedet samt fører det generelle tilsyn.
Hjørring Kommune tager øjeblikkeligt kontakt til opholdsstedet for en
redegørelse. Således vil der blive taget stilling til, om et videre samarbejde vil være aktuelt.
Hjørring Kommune har ifølge borgmester Arne Boelt (Soc.Dem.) hidtil haft gode erfaringer med Skovhuset, hvor kommunen også tidligere har oplevet en god effekt af anbringelserne. Hjørring Kommune har ikke haft anmærkninger til det pædagogiske indhold ved sine i alt 5 individuelle tilsynsbesøg alene i 2011.
Denne hidtidige overbevisning sår Hjørring Kommune nu tvivl om, hvorfor vi vil til bunds i denne sag.
I programmet stilles endvidere spørgsmålstegn ved, hvorvidt Hjørring Kommune prioriterer kontakt mellem tidligere plejefamilier og børn, der enten er hjemgivet eller anbragt i anden foranstaltning.
- Nu vil vi igen se på pågældende sag med nye og friske øjne, lyder det fra borgmesteren i Hjørring.