Kongelig ankomst i Hadsund
Foto: Jesper Christiansen (Arkiv)
Kongeskibet ankommer til Hadsund Havn.
Dronning Margrethe og Prins Henrik blev budt velkommen af tusindvis af mennesker i Hadsund. Se billeder her.
Hvad der ellers begyndte som en regnfuld morgen, ændrede sig i samme sekund som Kongeskibet gjorde sin entre i Hadsund Havn. Kongeskibet ankom kort før klokken 10, hvor regentparret blev budt velkommen af tusindvis af mennesker, heriblandt masser af børnehaver og skoleklasser, der var mødt op for at få et glimt af dem.
Statsforvaltningsdirektør Leif Sondrup og hustru tog imod det kongelige par, og otte-årige Lærke Binderup overrakte herefter blomster til Dronningen.
Klokken 10.25 gik turen så i karet rundt i byen. Da solen skinnede blev turen på de 2,5 km. kørt i åben karet.
Se billeder i billedhjulet ovenfor.