Kornsilo i Vrå selvantændt

Søndag aften er korn i en silo selvantændt, og slukningsmandskab arbejder nu på at holde ilden i ro.

Hos Danish Agro på Borupvej 29 i Vrå er der søndag aften opstået ildebrand i en kornsilo. Branden er ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi opstået ved, at kornet i beholderen er selvantændt.

- Det er ikke sådan, at der er stor ildebrand, men det ulmer nede i kornsiloen, og brandvæsnet forsøger at tømme siloen. De piller lidt tagplader af, og så forsøger de at slukke det oppe fra, siger vagtchef Per Vagn.

Ingen personer har været i fare i forbindelse med branden, og der er ifølge vagtchefen ikke noget, der tyder på at der skulle være overtrådt nogen love.


Seneste nyt

fra Nordjylland