Krisen fortsætter hos Pirates

Trænerskiftet hos Aalborg Pirates har endnu ikke haft effekt. Heller ikke i kamp nummer to efter Martin Karlsson fik Pirates en sejr. Dermed fik holdet en skidt start på kvartfinaleserien mod Odense.

Hjemme på egen is i Gigantium i Aalborg blev Pirates slået med 2-1.

Sidste sæsons sølvvindere fra Odense kom foran efter godt ni minutters spil. Aalborg havde flest skud på mål kampen igennem, men det kneb med målene.

De 2.148 tilskuere kunne dog juble syv minutter inde i 2. periode, da Shane Sims udlignede assisteret af Kasper Degn og Mathias Månsson.

Odense sendte Aalborg til tælling med scoring i 3. periode. Dermed fører Odense overraskende serien med 1-0.

De to hold mødes igen søndag eftermiddag i Odense, og her er presset nu på Aalborg.


Seneste nyt

fra Nordjylland