Kristoffer og Alexander smed jakken for at gribe pige, da hun faldt ti meter ned fra skilift
Foto: Halvard Alvik/NTB/Ritzau Scanpix
Det var i en skilift i Hemsedal som denne, at ulykken skete.
- Jeg vil aldrig, aldrig, aldrig på ski igen, husker Kristoffer, at den fire-årige sagde, kort efter faldet.
- Jeg hører råb og skrig, og et barn der råber. I samme øjeblik har jeg nærmest klikket mine ski af. Jeg tænker ikke.
Kristoffer Segerstrøm Mørk fra Hjørring tænker tre dage tilbage.
Tirsdag klokken halv ti om formiddagen ramte en liftulykke det særdeles populære skisportssted Hemsedal i Norge, hvor to danske børn faldt ti meter ud af en stolelift.
Kristoffer greb det ene barn.
Men han føler sig nu ikke som en helt, her nogle dage senere, hvor han sammen med sine "medhelte" har fået ulykken på afstand. Til stede ved ulykken var nemlig Kristoffers svigerfar Hans-Henrik Toft Sørensen, Kristoffers svoger og Hans-Henriks søn, Sofus Toft Sørensen, og Alexander Dalby Damm der er gift med Hans-Henriks anden datter.
- Der er nok noget nordjysk i mig, siger Kristoffer Segerstrøm Mørk på en telefon fra en hytte i Hemsedal, hvor også Hans-Henrik og Sofus sidder.
- Der er mange andre, der kunne have reageret, som vi gjorde. Alle reagerer jo i en krisesituation og der er intet rigtigt og forkert. Så det er ikke en heltegerning for mig. Den jakke, som Alexander river af, har noget at gøre med hans gymnastik-fortid. Han tænker ikke, han gør det bare.
- Vi skal være to til at holde jakken.
- Der hænger én mere!
De to danske børn, der drattede ud af stoleliften, som er åbnet i Hemsedal op til denne sæson, er en dreng på seks og en pige på fire.
De overlevede begge, trods de faldt ti meter, har Sør-Øst Politidistrikts oplyst.
Blandt andet takket være de fire nordjyske mænd.
De fire nordjyder er netop trillet igennem skibommen, hvor de har scannet deres liftkort til en anden lift.
- Herefter går det hele ualmindeligt hurtigt, fortæller Kristoffer Segerstrøm Mørk.
Drengen på seks falder ud af stoleliften, mens Kristoffer og Alexander er halvvejs henne ved liften. Han lander på en klippeskråning, i en 45 graders vinkel, anslår Hans-Henrik Toft Sørensen.
- Den skråning dæmper hans fald, for ingen når at tage imod ham, husker svigerfaren.
Imens fortsætter Kristoffer sit løb.
Samtidig råber folk i liften bag de to børn, at "der hænger en mere!" Det hele sker indenfor få sekunder, hvor skistøvler pludselig føles som løbesko.
Sammen med Alexander, der er tidligere gymnast, spænder de hans jakke ud mellem sig som et sejl, for at gribe den dinglende fireårige pige fra at lande direkte på den hårde pist.
Hans-Henrik bryder ind i Kristoffers fortælling, for trods redningskransen i form af Alexanders orange skijakke, opstår nu en ny problematik.
- Pigens ski vender nedad. Men vi tager chancen. Til alt held lander hun med numsen først, i en siddeposition, fortæller Hans-Henrik.
Faktisk står Sofus, Hans-Henriks søn også og rykker i jakken for at spænde den ud, men ved (endnu) et lykketræf rykker Alexander og Kristoffer sig en halv meter.
Ikke ovre - Jeg vil aldrig, aldrig, aldrig på ski igen!
De fire mænd er en del af en stor flok, der over flere generationer er taget til Hemsedal for at stå på ski.
Og selvom de både er rutinerede skiløbere og rolige nordjyder af gemyt, er det alligevel et ualmindeligt - heldigvis - erfaringsgrundlag, de fire trækker på.
En ting er at redde en fireårig pige fra et fald på ti meter.
Noget andet er chokket efterfølgende. Pigens. For deres eget chok har de slet ikke tid til at tage stilling til.
- Vi skal jo have beroliget pigen. Der er stadig nogle minutter, der føles længe. Skipatruljen er der med det samme, men følelsen er bare, der går længe, forklarer Hans-Henrik, mens Kristoffer stemmer i og fortæller, han holder pigen under hoved og nakke.
- Det første hun udbryder er "av, av," og hun siger, hun har svært ved at trække vejret. Så ville hun gerne have sin mor - af gode grunde, husker Kristoffer.
Det bekymrer ham dog, at pigen beklager sig over smerter i maven, men kort efter ankommer skipatruljen, som taler norsk. Derfor får nordjyden også en slags tolkningsopgave.
- Vi får blandt andet fortalt, at det er okay at sige "av." Samtidig siger vi noget for at få hendes tanker hen på noget hverdagsagtigt.
- Men hun siger, hun aldrig, aldrig, aldrig skal stå på ski igen, siger Kristoffer Segerstrøm Mørk, hvorefter pigen bæres op og væk, stadig svøbt og beskyttet af Alexanders orange skijakke.
Har selv en datter på fire i området
Skiliftulykken er ikke første gang at danskere har været centrum for ekstreme, mareridsfremkaldene uheld i denne skisæson.
Heldigvis er ingen omkomne.
Efter kaos kommer ro, og den sænker sig over mændene, da de selv tager skiliften op mod deres hytte og resten af familien. Nu begynder oplevelsen - langsomt - at synke ind under skiundertrøjen.
- Jeg får en reaktion, så snart jeg sidder i liften. Der går det op for én, siger Kristoffer Segerstrøm Mørk.
På det tidspunkt kendte han ikke udfaldet, andet end han vidste, det så kritisk ud især for drengen.
Vi var heldige at vi kunne bidrage. Det var instinktivt. Fuldstændigt. 'Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted'
Hans-Henrik Toft Sørensen
I hytten med familien ventede nemlig Kristoffers egen fireårige datter, som også var på skiskole.
- Der ramte al genkendeligheden. Hun skulle jo helst ikke mærke noget. Så der var tårer fra os alle sammen i liften og turen ned til hytten. Der står jeg også og puster lidt ud.
Hans-Henrik Toft Sørensen fortæller at få timer senere sad alle fire implicerede nordjyder til en debriefing med psykolog, læger, kommune, samt dem i liften bagved børnene, der anråbte nærmest hele skiområdet.
Generelt har de kun roser tilovers for det beredskab det norske skicenter iværksatte.
Helte? Ikke os
Alexander har fået sin jakke tilbage og er trygt og godt på vej mod Danmark.
De tre tilbageværende "helte" sidder fortsat i Norges snelandskab, og vender snart næsen mod det våde Nordjylland.
De erkender, at de som vanlige gæster har haft en noget anderledes tur.
- De sidste dage var bestemt noget andet, siger de samstemmigt.
På ski har de dog været, også fordi de ret hurtigt får besked om, at det gik i positiv retning.
- Om eftermiddagen ringede de og sagde, at drengen måske havde en punkteret lunge og muligvis en lille hjernerystelse.
Hvordan er det at være helte?
- Helte? siger Kristoffer Segerstrøm Mørk en anelse tøvende, inden svigerfar supplerer:
- Det er ikke gået op for mig. Vi var heldige, at vi kunne bidrage. Det var instinktivt. Fuldstændigt. 'Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted', lyder det med et smil.
Og forbavsende ydmygt.