Institut for Menneskerettigheder forholder sig kritisk over for den nye pædofililov, der ifølge dem er for vidtgående i forhold til retssikkerheden for det enkelte individ.
Som TV2 Nord har fortalt de seneste to dage, har Folketinget vedtaget en ny og strammere pædofililov.
Med den nye lov kan politiet ransage hos en dømt pædofil uden først at have dommerkendelse.
Derudover får svømmehaller og børnehaver navn og identitet på dømte pædofile, der bor i deres område, hvis den dømte har fået forbud mod at opholde sig i nærheden af børn.
Den nye lov har vakt glæde hos flere tidligere ofre for pædofili, men Institut for Menneskerettigheder er betænkelige over for stramningerne.
Særligt muligheden for at ransage skaber bekymring.
- Normalt er det jo sådan, at hvis politiet skal have adgang til folks private hjem, til at rode i skuffe og tage ting med, så vil vi normalt kræve en dommerkendelse, sådan er retssystemet normalt skruet sammen. Det princip har man jo helt fraveget her. En dommerkendelse er nu engang en retssikkerhedsmæssig grundsten, og det er først og fremmest derfor, at vi har været meget kritiske over for den her lov, siger Vicedirektør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, til TV2 Nord.
Politikerne siger, at de vægter hensynet til børnene fremfor hensynet til de pædofile, lyder det ikke meget rimeligt?
- Det lyder rimeligt nok, og det er helt i orden og forståeligt, at man vil gøre hvad man kan for at forhindre pædofile i at begå forbrydelser. Men når det er sagt, så er der måske en grænse, og den synes vi, at man har overskredet her. Det er min vurdering, at man godt kunne forhindre ny kriminalitet uden at gå så langt, som man har gjort her, hvor man faktisk vender et retssikkerhedsmæssigt princip ryggen, forklarer Louise Holck.
Læs hele lovteksten
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. september 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 236, stk. 1, nr. 1, ændres »et nærmere afgrænset område i nærheden af gerningsstedet« til: »nærmere afgrænsede områder, hvor der er fare for, at den pågældende vil begå ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed«.
2. I § 236, stk. 3, udgår »nærliggende«.
3. § 236, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Forbud gives indtil videre. Forbud kan dog gives på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.«
4. I § 236, stk. 7, ændres »4 måneder« til: »2 år«.
5. I § 236 indsættes som stk. 8-12:
»Stk. 8. Politiet fører tilsyn med dømtes overholdelse af forbud efter stk. 1. Politiet kan som led i tilsynets gennemførelse uden retskendelse skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf. Politiet kan endvidere uden retskendelse foretage undersøgelse af breve og andre papirer og andre genstande, som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres indhold.
Stk. 9. Tilsyn efter stk. 8 skal udføres så skånsomt, som omstændighederne tillader, og gennemførelsen af tilsynet skal stå i rimeligt forhold til tilsynets formål.
Stk. 10. Politiet kan videregive oplysninger til indehavere og ledere af virksomheder, institutioner m.v. om, hvilke personer der har fået forbud efter stk. 1, nr. 1, mod at opholde sig eller færdes i den pågældende virksomhed, institution m.v. Videregivelse må kun ske i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve forbud efter stk. 1, nr. 1. Oplysningerne må kun behandles af modtagerne i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til håndhævelse af forbuddet.
Stk. 11. Modtagerne har tavshedspligt med hensyn til de i stk. 10 nævnte oplysninger. Det samme gælder andre personer, som i medfør af regler fastsat efter stk. 12, nr. 3, kan behandle de pågældende oplysninger. §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 12. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
1) gennemførelse af tilsyn som nævnt i stk. 8, herunder om tilsynets hyppighed,
2) politiets videregivelse af oplysninger som nævnt i stk. 10,
3) modtagernes tavshedspligt og opbevaring og behandling af oplysninger som nævnt i stk. 10, herunder om, at oplysningerne i nødvendigt omfang kan behandles af andre ansatte end de i stk. 10 nævnte,
4) klage over politiets dispositioner i forbindelse med tilsyn som nævnt i stk. 8 og
5) straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør af nr. 3.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2. § 1, nr. 4 og 5, finder anvendelse på forbud givet før lovens ikrafttræden efter de hidtil gældende regler i straffelovens § 236.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Hos Institut for Menneskerettigheder frygter man, at de nye muligheder for ransagning uden dommerkendelse, kan være starten på noget større.
Det er en meget lille gruppe (de pædofile red.), så er problemet egentlig så stort?
- Så meget desto mere, at det måske en dårlig sag at udfordre de her retssikkerhedsmæssige grundprincipper på. Spørgsmålet er, om man ikke på anden vis kunne håndtere den her problemstilling, når der netop er så få og ikke udfordre en af de her hjørnesten, fortæller Louise Holck.