Kritik af speciallægeuddannelse

I et anonymt brev kritiserer en læge speciallægeuddannelsen på Røngtenafdelingen på Aalborg Universitetshospital.

Den anonyme læge skriver blandt andet, at de yngre læger ikke får en god nok oplæring, og at overlægerne ofte glemmer, at de yngre læger er under uddannelse.

På Radiologisk Afdeling kan de dog ikke genkende billedet.

- Jeg hører kritikken, men jeg kan ikke genkende billedet. Vi har en fremragende uddannelse, og den fungerer som den skal i langt de fleste tilfælde, lyder det fra ledende overlæge Henrik E. Gregersen.

Den uddannelseskoordinerende yngre læge på afdelingen Benedicte Lange er enig i, at der på trods af et stort arbejdspres bliver sørget, for at lægerne lærer det de skal.

- Vi arbejder hårdt, sådan er det jo generelt på sygehuse. Vi kunne godt tænke os mere tid til at fordybe os, men vi må jo få det bedste ud af situationen, og det synes jeg også, vi gør her.


Seneste nyt

fra Nordjylland