Krysantemum- bombe skyllet i land
Foto: Per Frank Paulsen (Arkiv)
Borger finder livsfarligt fyrværkeri, der er i skyllet i land på stranden ved Hals.
Torsdag formiddag er der blevet fundet endnu en efterladt krysantemumbombe. Ved Lille Kattesund 14/Langerand 26 i Hals har en borger fundet en krysantemumbombe i noget tang på stranden, og derefter tilkaldt politiet.
Autoriseret bombeoprydningsmandskab er netop nu på vej til stranden for at tage sikkert hånd om bomben. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Heine Hansen.
Fundet sker i det område, hvor de for kort tid siden gjorde et tilsvarende fund af de livsfarlige.
TV2/Nords reporter på stedet siger, bomben var på størrelse med en lille håndbold. Militærets bomberyderenhed har kort før middag sprunget den i luften på stedet.