Kvæler landbruget de nordjyske fjorde?

De nordjyske fjorde lider, og det betyder, at livet i dem forsvinder.

Årsagen er, at der er for meget kvælstof i vandet. Kvælstof, der blandt andet bliver ledt ud af landbruget. Men er det virkelig landbruget, der står med hovedansvaret for iltsvind i de nordjyske fjorde, eller er det mere nuanceret, end som så?

Ikke hvis du spørger Stiig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet.

- Vi har vidst i 25 år, at det eneste, der rigtig betyder noget for Limfjorden og de andre fjorde, det er det kvælstof, der kommer fra landbruget. Og det skal vi bare have reduceret rigtig meget mere af end det, man allerede har gjort, siger professoren.

- Det er landbruget, der har det eneste ansvar, der er værd at snakke om.

Men det er Carl Christian Pedersen, der er formand for AgriNord, ikke enig i.

- Der er mange andre presfaktorer. Jeg er meget bekymret for, at vi ikke tager alle de andre ting med. Vi ved jo for eksempel, at rensningsanlæg og den udledning, der er fra det øvrige samfund, har en meget stor betydning, især på fosfor, siger han.

Gøder landbruget mindre kan det koste for forbrugeren

Carl Christian Pedersen mener, at landbruget allerede arbejder for at undgå, at så meget kvælstof ender i fjordene. Men hvis der skal skæres markant ned, kan det både gå ud over priserne på fødevare og klimaet.

- Hvis der produceres mindre fødevare, kan der både ske det, at vi skal importere mere fra udlandet, som jo har et helt andet kvælstofregime. Og så kan priserne herhjemme blive sat op.

Men at priserne kan blive sat op, og at Danmark kan tjene mindre på eksport, skræmmer ikke lystfisker Henrik Leth fra Hobro.

- Jeg vil gerne betale mere. Jeg ønsker ikke at få fødevarer, der ødelægger vandmiljøet, siger han.

Ifølge Stiig Markers ender det dog ikke der. Han mener, at når vi får en ren fjord, kan vi i stedet tjene penge på turister.

- Vi kan tjene så mange flere penge på oplevelser, rekreative oplevelser, turister, der kommer til Danmark og også internt i Danmark, som kan fiske og se på fugle og have en bedre oplevelse på fjorden, siger havmiljø-professoren.

Landbruget skal ikke væk, men skæres ned.

Stiig Markager foreslår, at man holder op med at dyrke på de arealer, hvor nærringstofferne især løber ud i fjordene. Noget, som Thorkild Kjeldsen, der er samrådsformand i Danmarks Naturfredningsforening i Nordjylland, bakker op.

- Der skal nok skæres omkring 40 procent ned på udledningen af kvælstof. Jeg er med på, at der er nogen, som skylder nogle penge på de arealer, men så er man nødt til at kompensere, eller gøre noget andet. Men landbruget er også nødt til at indrømme, at de udgør en stor part, og det må være der, der skal reduceres noget, siger han.

Er der en levende fjord til vores børnebørn?

Henrik Leth har fisket i mange år, og han har kun set Mariager Fjord blive ringere og ringere. Hvis der ikke sker noget, frygter han for fremtiden.

- Jeg bliver rasende. Jeg bor i et land, hvor vi siger, vi har styr på det hele. Naturen er levegrundlag for os alle sammen, og det bliver kun dårligere og dårligere. Det kan jeg ikke leve med, siger han.

Ifølge Stiig Markager vil tilstanden kun blive dårligere, hvis ikke deres gøres noget. Han er ikke i tvivl om, hvem der skal i gang. Landbruget.

- Jeg er nødt til at sige til dig Carl Christian, du har ødelagt fjorden for vores børn og børnebørn.

Det er Carl Christian Pedersen dybt uenig i.

- Det er simpelthen ikke rigtig. Det er endnu et eksempel på, at du glemmer nuancerne. Jeg håber, at vi kan komme til at snakke om det her, så vi tager det hele vejen rundt. Så vi stadig kan have en god bosætning omkring Limfjorden, samtidig med et rigtig stærkt landbrug, lyder det.