Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kvæler landbruget de nordjyske fjorde?

- Du har ødelagt fjorden for vores børn og vores børnebørn, lyder det fra professor til landbrugsformand.

De nordjyske fjorde lider, og det betyder, at livet i dem forsvinder.

Årsagen er, at der er for meget kvælstof i vandet. Kvælstof, der blandt andet bliver ledt ud af landbruget. Men er det virkelig landbruget, der står med hovedansvaret for iltsvind i de nordjyske fjorde, eller er det mere nuanceret, end som så?

Jeg bliver rasende. Jeg bor i et land, hvor vi siger, vi har styr på det hele. Naturen er levegrundlag for os alle sammen. Det kan jeg ikke leve med

Henrik Leth, lystfisker, Hobro

Ikke hvis du spørger Stiig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet.

- Vi har vidst i 25 år, at det eneste, der rigtig betyder noget for Limfjorden og de andre fjorde, det er det kvælstof, der kommer fra landbruget. Og det skal vi bare have reduceret rigtig meget mere af end det, man allerede har gjort, siger professoren.

- Det er landbruget, der har det eneste ansvar, der er værd at snakke om.

Men det er Carl Christian Pedersen, der er formand for AgriNord, ikke enig i.

- Der er mange andre presfaktorer. Jeg er meget bekymret for, at vi ikke tager alle de andre ting med. Vi ved jo for eksempel, at rensningsanlæg og den udledning, der er fra det øvrige samfund, har en meget stor betydning, især på fosfor, siger han.

Gøder landbruget mindre kan det koste for forbrugeren

Carl Christian Pedersen mener, at landbruget allerede arbejder for at undgå, at så meget kvælstof ender i fjordene. Men hvis der skal skæres markant ned, kan det både gå ud over priserne på fødevare og klimaet.

- Hvis der produceres mindre fødevare, kan der både ske det, at vi skal importere mere fra udlandet, som jo har et helt andet kvælstofregime. Og så kan priserne herhjemme blive sat op.

Men at priserne kan blive sat op, og at Danmark kan tjene mindre på eksport, skræmmer ikke lystfisker Henrik Leth fra Hobro.

- Jeg vil gerne betale mere. Jeg ønsker ikke at få fødevarer, der ødelægger vandmiljøet, siger han.

Ifølge Stiig Markers ender det dog ikke der. Han mener, at når vi får en ren fjord, kan vi i stedet tjene penge på turister.

- Vi kan tjene så mange flere penge på oplevelser, rekreative oplevelser, turister, der kommer til Danmark og også internt i Danmark, som kan fiske og se på fugle og have en bedre oplevelse på fjorden, siger havmiljø-professoren.

Landbruget skal ikke væk, men skæres ned.

Stiig Markager foreslår, at man holder op med at dyrke på de arealer, hvor nærringstofferne især løber ud i fjordene. Noget, som Thorkild Kjeldsen, der er samrådsformand i Danmarks Naturfredningsforening i Nordjylland, bakker op.

- Der skal nok skæres omkring 40 procent ned på udledningen af kvælstof. Jeg er med på, at der er nogen, som skylder nogle penge på de arealer, men så er man nødt til at kompensere, eller gøre noget andet. Men landbruget er også nødt til at indrømme, at de udgør en stor part, og det må være der, der skal reduceres noget, siger han.

Er der en levende fjord til vores børnebørn?

Henrik Leth har fisket i mange år, og han har kun set Mariager Fjord blive ringere og ringere. Hvis der ikke sker noget, frygter han for fremtiden.

- Jeg bliver rasende. Jeg bor i et land, hvor vi siger, vi har styr på det hele. Naturen er levegrundlag for os alle sammen, og det bliver kun dårligere og dårligere. Det kan jeg ikke leve med, siger han.

Ifølge Stiig Markager vil tilstanden kun blive dårligere, hvis ikke deres gøres noget. Han er ikke i tvivl om, hvem der skal i gang. Landbruget.

- Jeg er nødt til at sige til dig Carl Christian, du har ødelagt fjorden for vores børn og børnebørn.

Det er Carl Christian Pedersen dybt uenig i.

- Det er simpelthen ikke rigtig. Det er endnu et eksempel på, at du glemmer nuancerne. Jeg håber, at vi kan komme til at snakke om det her, så vi tager det hele vejen rundt. Så vi stadig kan have en god bosætning omkring Limfjorden, samtidig med et rigtig stærkt landbrug, lyder det. 


Drama indtil allersidste minut: - Det var en vild kamp

Foto: Claus Fisker (Scanpix)

Igen blev en 18-årige AaB-midtbanekomet redningsmanden for det nordjyske hold.

AaB kom fredag aften til Vejle for at vinde mod 3F Superligaens bundprop, der ikke har fået et eneste point i de første 10 spillerunder.

Men sådan gik det ikke.

Efter 50 minutter stod der nemlig 2-0 til Vejle, og forhåbningerne om den første sejr i 11 kampe kunne høres i hele trekantsområdet.

Men to AaB-mål i anden halvleg af Oliver Ross og den unge Mads Bomholt sikrede ét point til aalborgenserne, der store perioder var det bedste hold på banen.

- Det var ikke det, vi kom for. Det var at vinde. Men når man er bagud 2 -0 og kommer tilbage, synes jeg egentlig, at man kan stå med en okay følelse efter kampen, siger Oliver Ross til TV2 Nord.

Mogens Jørgensen

Journalist

Lynanalyse

AaB har kun at takke sig selv for, at det kun blev til et point mod det absolutte dårligste hold i 3F Superligaen.

Det uafgjorte resultat kan man så takke unge Mads Bomholt for, da han scorede et næsten identisk mål, som da han sikrede AaB en 2-1-sejr mod Lyngby for tre kampe siden. I aften kom han på banen i anden halvleg og udlignede Vejles føring til slutresultatet 2-2.

Og AaB kan også takke målmand Vincent Muller for en fantomredning i overtiden. Ellers havde Vejle løbet med alle tre point.

Men AaB kan ikke takke hinanden for, de ikke fik scoret på alle de store chancer, de havde i første halvleg. Her kunne AaB have punkteret kampen fuldstændig, men de store chancer blev misbrugt. Nu må man “nøjes “ med ét point.

Kampen i Vejle bar præg af, at begge hold gik efter tre point. Det skabte masser målchancer, masser af tekniske fejl og et kaotisk spil, der konstant bølgede frem og tilbage.

Det har næppe været mange rolige øjeblikke for de to cheftrænere.

- Det var en vild kamp, synes jeg. Der skete mange ting hele tiden, siger Oliver Ross.

Ung midtbane-komet gør det igen

Mads Bomholt fik igen en hovedrolle, da han blev indskiftet i anden halvleg.

Den 18-årige AaB-midtbanemand scorede nemlig det afgørende mål med 10 minutter tilbage af kampen. Med et velplaceret skud uden for feltet, lavede han nærmest en kopi af det sejrsmål, han scorede mod Lyngby for et par uger siden.

Du kommer ind og så afgør det hele?

- Ja, det gør jeg. Jeg får lavet et rigtig, rigtig vigtigt mål, som sætter os lidt i gang, og så presser vi egentlig på til det tredje mål, siger Mads Bomholt til TV2 Nord.

Men det var faktisk Vejle, der var tættest på sejrsmålet. I tråd med kampens generelle kaos fik Vejle prikket bolden ind over målstregen efter et hjørnespark. Men målet blev underkendt for en snæver offside dybt inde i overtiden.

AaB kommer op på 13 point og hopper op på 8. pladsen, inden resten af Superliga-holdene skal spille i weekenden.


Frederik håber på handling efter rystende rapport

Limfjorden og Mariager Fjord er nogle af de områder, der er hårdest ramt af iltsvind, viser en ny rapport. Iltsvindet er på det højeste niveau i 22 år, og der er brug for at handle hurtigt, mener lystfisker Frederik Frederiksen, som ofte forsøger at fange fisk i Limfjorden.


Professor om hemmeligt notat: Alle advarselslamper blinkede rødt

Økonomien var så dårlig på Frederikshavn Havn, at alle advarselslamper lyste konstant rødt allerede tilbage i starten af 2022. Det fastslår professor i økonomi ved Aalborg Universitet Niels Dechow.

Der er behov for likviditet her og nu til Frederikshavn Havn. Det fastslår et notat fra januar 2022. Et notat som Frederikshavn Kommune selv har udarbejdet på baggrund af tal fra havnen.

Professor i økonomi Niels Dechow har gennem længere tid fulgt sagen om den omstridte havn, der i foråret mistede sin selvstændige status som kommunal selvstyrehavn på grund af økonomisk kollaps.

I maj måtte Frederikshavn Kommune overtage Frederikshavn Havn og samtidig en gæld på 1,7 milliarder kroner.

Det undrer økonomiprofessoren, at det tilsyneladende kom som en overraskelse, at økonomien ikke hang sammen, for allerede tilbage i januar 2022 så det dårligt ud – ligesom prognoserne heller ikke var optimistiske.

- Det er utvetydeligt klart, at der skal ske noget, der skal en forandring til, siger Niels Dechow på baggrund af at have læst kommunens eget notat om såvel drift som likviditet på Frederikshavn Havn.

Notat Frederikshavn Havn

Omsætningen er for lav

Kommunens egen vurdering var allerede på det tidspunkt, at omsætningen ganske enkelt er for lav i forhold til renter og afdrag på havnens gæld, som på daværende tidspunkt er på 1,5 milliard kroner.

- Man skal være forholdsvis ubehændig med tal for ikke at se, at der er et problem, fastslår Niels Dechow.

 Han bemærker sig især to problemstillinger, nemlig det at havnen har store lån og lille omsætning.

- Når omsætningen er for lille i forhold til den afdragsbyrde, der er, kan det ikke gå videre på lang sigt, siger han.

 I følge økonomiprofessorer så blinker alle advarselslamper allerede i begyndelsen af 2022.

 - Jeg vil sige, de lyser konstant allerede på det tidspunkt, de er røde, fastslår han og tilføjer, at det der er rigtigt alarmerende er, at driften ikke tilnærmelsesvis kan dække afdragene på lånene. På det tidspunkt burde man nok ligesom havde sat sig ned, og nu skal vi have en uvildig analyse af hvad der egentlig foregår i forhold til at skabe en forretningsmodel, der fungerer for havnen, lyder det fra økonomiprofessoren.

Se hele indslaget her:

Redningsforsøg realiseres ikke

 Et halvt år senere får Frederikshavn Havn udarbejdet en plan med seks forslag til at skaffe penge i kassen.

Ingen af de forslag bliver dog godkendt på borgmesterkontoret og senere i byrådet. Redningsaktionen af havnen udeblev. I stedet overgik havnen til at blive kommunalt ledet.

Den besked kom på et pressemøde i april, da borgmester Birgit S. Hansen (S) fortalte, at der ikke var flere penge i havnen, som nu havde afleveret nøglerne bogstaveligt talt til Frederikshavn Kommune.

Med nøglerne følger en gæld til kommunens borgere på 1.7 milliarder kroner, og havnen skønnes at koste kommunekassen 62 millioner kroner om året.

- I bagklogskabens lys skulle man helt sikkert nok have grebet ind tidligere, lyder det fra økonomiprofessor Niels Dechow, som tilføjer, at problemet kort før kollapset var, at de store investeringer på havnen betød, at havnen var 'to big to fail', som han udtrykker det.

- Man havde sat sig i nogle investeringer, hvor der ikke var nogen vej tilbage,  så jeg kan måske godt forstå logikken i, at man ikke trækker i nødbremsen der, lyder det afslutningsvist fra Niels Dechow.


Thy-duo indtager København med nyt program i P3: - Det bliver krydret med lidt Thy

MD-Duo gæster P3 studiet i deres helt eget program "Godav venner - Fra Thy til Kjøwenhavn". De to thyboer skal bedømme københavnske trends.

To timer hver uge skal to ærkethyboer teste københavneriet. Og hele Danmark kan lytte med.

Martin Dinitzen og Dennis Kristensen fra MD-Duo skifter nemlig musikscenen ud med et radiostudie i København. Det er en stor omvæltning, hvis man spørger de to musikere. Her bliver de udsat for alverdens københavnertrends, som de skal anmelde.

- Det er noget helt andet – vi er gået ind i det her med indstillingen om at være os selv, hygge os og få spillet noget af vores musik, siger drengene.

Og der er ingen tvivl om, at den glade duo er populær i Thy, men nu håber de også at kunne charmere sig ind på folkefærdet på den anden sidde af landet, når de skal have et radioprogram på P3.

- Programmet bliver krydret med en masse Thy, siger Martin Dinitzen, MD-Duo.

I sommerferien ringede P3, og et nyt eventyr åbnede sig op for dem begge. De skulle godt nok stadig stå foran mikrofonerne, men ikke have direkte kontakt med publikum.

- Vi var ikke i tvivl, da de ringede – det lyder sjovt og en anden måde at gøre det på. Så det ville vi gerne være en del af. Vi er sindssygt stolte over, at der er en stor kanal, der vil have et program med os, fortæller Dennis Kristensen, MD-Duo.

Privatbillede.

Den thyske charme indtager radioen for første gang på søndag, og der er ingen tvivl om, at der allerede flyver små sommerfugle rundt i maven.

- Vi er sindssygt spændte på, hvordan københavnerne vil tage imod os. Men vi tror på, at når musikken spiller, så er alt godt, uddyber drengene.

Kulturforskelle og kulturchok

Programmet kommer til at handle om de unge mænd og de kulturforskelle, der kan være i et ellers ret småt land. 

Foruden at give københavnerne et kulturchok vil de selv skulle smage på, hvad storbyen har at byde på.

- Drengene skal bl.a. smage på lidt københavner-bagværk, som jeg er sikker på, de vil kunne lide - jeg tror mere, det er prisen, der bliver svær at sluge, fortæller produceren på programmet, Birk Hansen. 

Det er ikke helt tilfældigt, at P3 vælger at søge til det nordvestlige Jylland for at finde deres nye værtspar. Der kan nemt gå københavneri i det, fortæller Birk Hansen, der til daglig også sidder som producer på flere weekendprogrammer på P3.

Programmet "Godav venner -  Fra Thy til Kjøwenhavn" er en del af P3's talentprogram, der har udviklet en del talenter gennem tiden, så derfor ser produceren heller ikke nogen grænser for, at MD-Duo også kunne blive et hit.

- De bringer noget helt specielt energi ind til studiet. Vi har alle en vision om at give kærlighed til både København og Thy - vi gør det bare meget forskelligt, fortæller Birk Hansen, der glæder sig til at programmet går i luften på søndag. 

"Godav venner - Fra Thy til Kjøwenhavn" bliver sendt hver søndag på P3 i hele oktober.


AaB-angriber inden kamp: - Det bliver ikke i dag

AaB møder om en times tid bundholdet Vejle BK, der endnu ikke har vundet en kamp i Superligaen.

Ifølge AaB's angriber Oliver Ross bliver det heller ikke i dag - fredag - at vejlenserne får tre point på kontoen.

- Det bliver ikke i dag, men det er klart, at vi kommer selvfølgelig stadig med stor respekt, selvom de ikke har vundet, lyder det fra Oliver Ross, da TV2 Nords mand på stedet fanger ham inden kampen.

Taber Vejle til AaB, vil holdet udligne med rekordindehaveren for flest nederlag i træk, som indehaves af Lyngby med 12 nederlag. Den rekord blev dog sat, da Lyngby i 2001/02 måtte spille med amatører, efter klubben gik konkurs i løbet af sæsonen.

Se hele interviewet her: