To kvæstet i trafikken

To personer blev i eftermiddag kvæstet ved et trafikuheld på motorvejen ved Vodskov. Uheldet skete formentlig på grund af for høj fart.

Føreren mistede pludselig herredømmet over bilen, som skred ud og landede i en tre meter dyb grøft. Ingen andre bilister var involveret i uheldet.

Føreren af bilen måtte skæres fri, og både han og en medpassager blev kørt på sygehuset. Ifølge politiet tyder meget på, at for høj fart var medvirkende til uheldet.