Kvinde vækket af indbrudstyv

En hætteklædt indbrudstyv i Støvring måtte tage benene på nakken, da husets beboer stod op.

Et hus på Højdedraget i Støvring fik i nat besøg af en ubuden gæst iført hættetrøje. Kort efter klokken fire natten til onsdag stod beboeren op, og fandt tyven i fuld færd med at tage for sig af indbo. Tyven blev dog så overrasket at han stak af med det samme, i en sort Porsche Cayenne, der holdt ventende udenfor, og satte afsted i høj fart.

Der blev stjålet en Arne Jacobsen stol, ægget, i sort læder med fodskammel. Samt Svanen, også af Arne Jacobsen, i hvid uld. To PK22 stole i sort læder, en B&O trådløs telefon samt nogle nøgler.


Seneste nyt

fra Nordjylland