Kvinde voldtaget på åben gade i Aalborg

Nordjyllands Politi efterlyser vidner i forbindelse med en voldtægt natten til fredag, hvor en 21-årig kvinde blev voldtaget ved springvandet på Tolbod Plads. 

Ved tre-tiden natten til fredag gik en 21-årig kvinde fra Jomfru Ane Gade ad Ved Stranden i Aalborg. Ved værtshuset John Bull Pub blev hun grebet bagfra og trukket hen til springvandet på Toldbod Plads. Her trak gerningsmanden hendes bukser af og gennemførte en fuldbyrdet voldtægt.

Kvinden har beskrevet manden som mellemøstlig, 20-25 år, 180-85 cm høj, han havde kort sort hår, almindelig af bygning og iført en kort, mørk jakke. Han talte dansk med udenlandsk accent. 
 
Kvinden er 21 år, har langt lyst hår, er cirka 170 cm høj og var iført lang, sort jakke, sorte bukser og sorte stiletter.
 
Oplysninger til Nordjyllands Politi på 1-1-4.


Seneste nyt

fra Nordjylland