Kvium slog besøgsrekord
Kvium-udstillingen på KUNSTEN slog besøgsrekord.
Mere end 38.000 gæster så den netop afsluttede udstilling med kunstneren Michael Kvium.
Udstillingen med Michael Kviums virkelige monstre blev set af præcis 38.052 gæster, og slår dermed besøgsantallet for antal gæster til en enkelt udstilling. Den tidligere besøgsrekord på ca. 33.000 gæster blev sat i 2006-2007 i forbindelse med Tage Andersens blomster-udstilling Barokt.
Fra både anmelderne og publikum har der været stor interesse for udstillingen og museet har haft en travl periode, hvor der specielt i weekenderne har været mange gæster, der har set Kviums monstre.
Der er ifølge museumsdirektør Gitte Ørskou flere grunde til at udstillingen har sat publikumsrekord.
- Udstillingen har appelleret til et bredt og yngre publikum, og samtidig er mange mennesker tiltrukket af Kviums monstre, som er svære at greje.