Lægehuse endelig på vej

Det lysner nu for de længe efterlyste lægehuse i Nordjylland.

Forretningsudvalget i Region Nordjylland har i dag besluttet at søge penge til 5 læge- og sundhedshuse fra regeringens særlige pulje på 300 millioner kroner.

Det er håbet at Pandrup, Brønderslev og Sæby skal have hvert sit, mens Thisted skal have to. De nye sundhedshuse skal lokke flere praktiserende læger til Nordjylland.

- Vi er klar over, at der er behov for lægehuse flere steder end de fem hvor vi har søgt i denne omgang. Men vi har prioriteret at her er behover størst her og nu, så må vi se på andre byer næste gang vi kan søge midler, siger regionsrådsformand Ulla Astman til TV2/Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland