Lærere plages af vold og trusler
Dagligdagen på flere folkeskoler i Aalborg er præget af vold og trusler. En undersøgelse fra Lærerforeningen i Aalborg viser, at ni procent af lærerne har været udsat for trusler og vold.
Et af ofrene er en kvindelig lærer fra Tornhøjskolen i Aalborg Øst. I december sidste år truede en elev hende med en kniv og blev efterfølgende sygemeldt.
Eleven, der truede læreren, gik i en såkaldt AKT-klasse for adfærdsvanskelige elever.
Ifølge Lærerforeningens undersøgelse bliver hver tredje lærer i sådanne klasser udsat for vold eller trusler hver måned.
Lærerforeningen efterlyser nu, at Aalborg Kommune gør noget ved problemet.
-Vi synes, at alle parter skal løse problemerne i fællesskab. Både den enkelte skole, foreningen, og forvaltningen. Men det er klart, at som arbejdsgiver har forvaltningen det største problem, for den skal sørge for gode arbejdsforhold på skolerne, siger næstformand i Lærerforeningen i Aalborg, Jan Knærkegaard.