Lærerfyringer på vej

Nu begynder konsekvensen af skolelukningerne at kunne mærkes. I Jammerbugt ventes 25-30 lærere at miste deres job.

Det skriver Nordjyske.dk.

Inge Haaber Pedersen, formand for Midtvendsyssel Lærerkreds, forventer, at der i Jammerbugt skal bruges 25-30 færre.

Lærernes fagforening prøver at sikre, at de overtallige i videst muligt omfang tilbydes job, der bliver ledige på grund af pensionering.

Selvom politikerne i Brønderslev har valgt ikke at lukke skoler ventes det alligevel, at der er 27 færre lærerstillinger i kommunen næste skoleår.

- Brønderslev skal finde 12 mio. kr. på budgettet, og det vil betyde, at man også her sandsynligvis må reducere antallet af lærerstillinger, siger Inge Haaber Pedersen.


Seneste nyt

fra Nordjylland