Foto: TV2/Nord

Læsø i top på ledighedsliste

Læsø Kommune har landets tredjehøjeste ledighed.

Mens der er faldende ledighed i resten af regionen, stiger ledigheden i Læsø Kommune. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Ledigheden i Nordjylland har den seneste tid været aftagende, og den er nu under 6 procent. Men trods de positive tendenser i regionen er Læsø Kommune på en national tredjeplads over kommuner med højest ledighed.

Kun Ishøj Kommune og Lolland Kommune har højere ledighed end Læsø, og modsat de to andre kommuner har Læsø den seneste måned oplevet en stigning i antallet af ledige på 0,6 procentpoint, så der i kommunen nu er 8,4 procent ledige på Læsø.