Landbruget frygter større kvælstof-krav
Landbruget skal næsten halvere udledningen af kvælstof, og det bekymrer
Nordjyske landmænd frygter økonomiske tab og fallit, hvis en ny vandområdeplan træder i kraft og tvinger dem til at reducere kvælstofudledningen yderligere.
Torsdag aften samles landmænd fra fire nordjyske landboforeninger i Aabybro for at diskutere konsekvenserne ved de kommende vandområdeplaner, som skal vedtages i år.
Vandområdeplanerne har til formål at sikre bedre vandmiljø og renere vand, og i de kommende vandområdeplaner, er der blandt andet lagt op til at der skal udledes betydeligt mindre kvælstof end i dag.
Det betyder for eksempel at landbruget næsten skal halvere deres kvælstofudledning, og ifølge beregninger fra SEGES, det tidligere "Videncenter for Landbrug", betyder det store udgifter for landmændene og op til tyve procent flere risikerer at dreje nøglen om.
En af dem, der frygter for fremtiden er Jens Verner Pedersen fra Hobro. Han driver en malkebesætning på 180 køer, og hvis han skal leve op til de nye krav om reduceret kvælstofudledning.
Jens Verner Pedersen har to muligheder. Enten kan han stoppe sin produktion af fodermajs og samtidig undlade at lukke køerne på græs om sommeren. Det vil koste ham 200.000 kroner om året, og han vil stadig ikke reducere sin udvaskning af kvælstof nok.
En anden mulighed er at braklægge 71 procent af jorden for at nå i mål med kvælstofudledningen, men det scenarie er langtfra holdbart, mener den nordjyske mælkebonde.
- Hvis vi skal gå hele vejen og i mål udvaskningsmæssigt og braklægge 71 procent. Så betyder det lukning af bedriften, siger Jens Verner Pedersen.
Vandområdeplanerne, der skal gælde frem til 2021 er lige nu i høring frem til 23. juni og skal vedtages inden 22. december.