Landbrugsorganisation opgiver lov
Fatter ikke randzoneloven
Loven om randzoner er så uklare, at landbrugsorganisationer nu melder ud, at de ikke længere kan rådgive landmændene. De giver simpelthen op over for loven.
- Det er noget forfærdeligt makværk, siger landmand Bo Ritterbusch.
Han er som så mange andre landmænd utilfredse med randzoneloven.
Hver eneste dag modtager Agri Nord opkald fra landmænd, der beder om rådgivning.
- Vi kan ikke længere stå inde for den rådgivning, vi kan ikke påtage os det rådgivningsansvar omkring randzoner. Der er ikke orden i nogen ting, siger Carl Christian Pedersen, der er formand i Agri Nord.
- Det er da synd at lave en lov, og så dem der skal hjælpe os, de kan ikke engang administrere den, siger Bo Ritterbusch.
Carl Christian Pedersen opfordrer nu fødevarerministeren til at stoppe loven.
- Parker nu de randzoner, tryk nu på pauseknappen, vi har simpelthen ikke brug for det her rodderi, siger Carl Christian Pedersen.