Landsholdet gæster Mortens Kro
Foto: Carsten Lorenzen
Morten "Kok" Nielsen fra Mortens Kro skal spille med, når Aalborg Teater opfører Det store Ædegilde.
Mandag leverer kokkelandsholdet gastronomi i særklasse, når de besøger Aalborg.
Der er fint gastronomisk besøg, når det danske kokkelandshold mandag besøger Aalborg. Med Mortens Kro som ramme serverer landsholdet en femretters menu baseret på nordjyske råvarer. Og kuvertprisen er ikke i den billige ende. 1400 kroner koster det for gæster at spise med. Så er både vin og efterfølgende kaffe dog også inkluderet.
Landsholdskokkene er nogle af landets allerypperste i et køkken - og kommer fra Danmarks fineste restuaranter. Og al landsholdsaktivitet foregår i kokkenes fritid.
Kokkene vil gerne være formidlere af dansk gastronomi -og deltager derfor i forskellige arrangementer og konkurrencer, blandt andet skal landsholdet til OL til okotober.
Forud for den store konkurrence skal kokkene lægge 60 fridage i træningen.
Det danske kokkelandsholds ambition er at få en placering blandt de fem bedste i verden ved VM i 2014.