Landsholdsspiller forlader Fortuna Hjørring
Mariann Gajhede skifter fra Fortuna Hjørring til svenske Linköping FC.
Fortunas landsholdsspiller Mariann Gajhede skifter fra årsskiftet til svenske Linköping FC. Hun har skrevet under på en to årig kontrakt.
Efter sygdom spolerede hendes sæson i 2009, er hun vendt stærkt tilbage, og har i 2010 været en af Fortunas vigtigste spillere.
- Vi er selvfølgelig kede af at miste en så god spiller, som Mariann, men har fuld forståelse for hun gerne vil prøve kræfter med den svenske liga, siger Fortunas Cheftræner Flemming Nielsen, der samtidig ønsker Mariann Gajhede held og lykke i hendes nye klub.