Landsholdsspiller til AaB

AaB har skrevet kontrakt med færøske landsholdsspiller Hallur Hansson til 30. juni 2014.

Hallur Hansson kom til AaB på en lejeaftale fra HB Tórshavn i det seneste transfervindue, men har også tidligere været på kontrakt i skotske Aberdeen.

AaB-direktør Lynge Jakobsen siger i en presseudtalelse.

- Hallur har i det første halve år gjort et godt indtryk i AaB, hvor han har udviklet sig meget positivt.

- Efterhånden er han også blevet fast mand på det færøske landshold, og vi har forventninger om, at han kan fortsætte sin udvikling, siger Lynge Jakobsen.

Den 20-årige midtbanespiller glæder sig over kontrakten:

- Jeg er meget glad. AaB er en god klub, og alle har taget godt imod mig.

- Nu venter dog for alvor det hårde arbejde, for det er naturligvis min ambition at arbejde mig ind på holdet og få endnu mere spilletid, fastslår Hallur Hansson.


Seneste nyt

fra Nordjylland