Landskampe - måske til Aalborg

DBU har kik på tre storbyer til hjemmekampe

Når landsholdets i de næste fire EM-kvalifikationskampe flytter fra København og Parken, peger pilen primært på tre jyske byer som mulige nye arrangører.

- Det danske stadion, som kan huse flest ud over Parken, er Brøndby Stadion. Men med de udmeldinger, der er kommet fra UEFA, er Brøndby et meget lidt sandsynligt spillested. Det tyder i stedet på, at det kan blive Århus, Herning og Aalborg, som kommer i spil, siger DBU's generalsekretær, Jim Stjerne Hansen.

Efter et bestyrelsesmøde lørdag vil DBU's ledelse indlede forhandlinger omkring, hvor de kommende kampe skal spilles. Og selv om det største stadion ligger i Århus, er det ikke en garanti for, at byen kan være sikker på at få de røde-hvide farver til byen.

- Det er en beslutning, som bestyrelsen skal tage. Jeg er blevet kontaktet både af Aalborg, Herning og Århus, som siger, de er klar, så vi har mange forskellige muligheder, siger Jim Stjerne Hansen.
/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland