Landsret stadfæster dom
Foto: Tv2nord.dk
Efter to timers votering blev byrettens dom stadfæstet.
En 34-årig belgier fik i dag ved Vestre Landsret i Aalborg stadfæstet sin dom på to års fængsel og udvisning af Danmark i 12 år. Det er den samme dom, som Byretten afgav tilbage i marts, men som den 34-årige havde anket til frifindelse og til skærpelse.
Den 34-åriges advokat Peder Fihl siger til TV2/NORD, at retten skulle afgøre, om den 34-årige var en stor eller lille fisk i en større sag om en international bande, der aflurer bankkunders pinkode, når de hæver i pengeautomater.
To personer er tidligere blevet dømt for lignende forhold, hvor den ene fik en dom på seks måneders fængsel, mens den anden fik en dom på to års fængsel, som det også var tilfældet for den 34-årige belgier.
Manden var i Byretten dømt for i mere end 31 tilfælde at have været med til at sætte overvågningsudstyr op, og det var Landsretten enige i på trods af mere end to timer votering.